
BADE- OG ORDENSREGLER
RESPEKT FOR VAND!
-
Al badning fra stranden eller fra badebroen sker fuldt ud på eget ansvar.
”PAS SELV PÅ”
-
Det anbefales, at man i vintersæsonen ikke bader alene. Fælles daglige badetider opdateres ugentligt på facebooksiden
-
Hvis der er is på broen/badetrappen eller større bølger anbefales det at bade fra stranden. Der må på intet tidspunkt bades fra brohovedet da færgen sejler tæt forbi.
-
Det anbefales at badetøj, som minimum, benyttes fra 1. april til 30. september (sommer sæsonen).
-
Det anbefales at omklædningstønderne aflåses når man går ned og bader. Foreningen er ikke ansvarlig for tabte/forsvundne private ejendele og beklædnings genstande.
-
Private ejendele herunder beklædning, håndklæder, badekåber, sko m.v. må ikke efterlades i tønderne eller på vores område.
Den sidste der forlader vores område er ansvarlig for:
-
at saunaen og alt lys/varme er slukket
-
at vinduerne er lukkede
-
at der er lukket for vandet i bruseren
-
at der er låst, dvs. tønderne og lågen
-
Husdyr har ingen adgang til tønderne og må ikke være til gene for baderne.
-
Det henstilles at man benytter varme, vand og el med omtanke.
-
Tønderne og vores område er ”RØGFRIT”.
-
Det påhviler medlemmerne at passe godt på vores faciliteter samt løbende at sørge for rengøring, efter behov. Bestyrelsen vil med mellemrum arrangere rengørings- og arbejdsdage.
-
Indbyrdes venlighed, hensynsfuldhed og omsorg er en selvfølge.
-
Cykler skal parkeres så de ikke ødelægger vores beplantning.
-
Der må ikke nydes nogen form mad og drikke i Saunaen.
-
Der må ikke spilles musik, som kan være til gene for andre medlemmer og/eller vores nærmeste omgivelser.
-
Toilet besøg henvises til det offentlige toilet i færgens ”Ventehus”
Foreningen vil tilstræbe at afholde nogle ”åben hus” arrangementer i løbet af året.
-
Medlemmerne kan undtagelsesvis medbringe gæster.
-
Luk aldrig folk ind hvis der er tvivl om deres identitet/medlemskab.
-
Børn under 18 år har kun adgang sammen med et voksen-medlem.
-
Pas godt på hinanden og vores faciliteter.
I tilfælde af tilskadekomst :
RING OMGÅENDE ALARM CENTRALEN
-
112 (et-et-to)
-
Og oplys om skaden, dit navn og tlf. og vores SOS adresse:
-
A 984
På den måde ved Redningsmandskab, Ambulance og Helikopter med det samme vores placering.
Bestyrelsen ønsker alle vore medlemmer rigtig god fornøjelse med medlemskabet af Vinterbaderne Fanø
SAUNAREGLER
-
Vask dig altid i havet eller under bruser, inden du benytter saunaen
-
Badesko må ikke medbringes i saunaen
-
Der skal bruges et almindelig tykkelses håndklæde, som kan absorbere sved.
-
Æteriske olier må ikke benyttes udenfor de anmeldte saunagus tider.
-
Man skal respektere andre personers blufærdighed, ved at dække sig med håndklædet, med mindre andet er aftalt med de andre personer.
-
Glas og glasflasker må ikke medbringes i saunaen.
-
Der må IKKE drikkes alkohol i saunaen.
-
Musik må nydes meget lavt i tidsrummet 0800-1800. Derudover er musik ikke tilladt.
-
Der henvises til god opførsel og respekt for de andre vinterbadere og saunabrugere.
-
Husk at medbringe alle dine egendele når du er færdig med at bruge saunaen.
Bestyrelsen ønsker alle vore medlemmer nogle skønne timer i saunaen
